SEO som du ikke bliver bundet af - udført af Dennis Narvedsen

Gode webadresser kan give bedre placeringer – Kan også give flere links !

Før du bare begynder at navngive dine webadresser profil.htm – kontakt.html , eller endnu værre et eller andet tilfældigt produktnummer, så tænkt dig om. Der er idag kamp om pladserne på Google, og alle lovlige knep gælder. navnet på din side eller din url spiller nemlig en rolle – ikke kun for søgemaskinerne men også for brugerne. En ordentlig url gør det nemmere for brugerne at huske adressen, men det gør det også nemmere for dem at dele adressen, når de gengiver den på andre websites. Tænk kreativt og brug dine søgeord andre steder end bare i titlen og beskrivelsen. Kald dine billeder det de skal findes på, husk at tilføje alt og title tags på alle billeder.

Brug søgeord i dine filnavne.

Filnavne for individuelle sider bliver en del af webadressen, og søgemaskiner kan bruge webadressen til at bestemme relevansen i deres søgeresultater. Hvis du har optimeret indhold på en side, så kræver det jo ikke megen tanke at bruge titlen som filnavn – husk at adskille ord med bindestreger og ikke understregning. De største webblogging platforme gør dette automatisk, hvis systemet er sat korrekt op. Selv Google har anbefalet at bruge filnavne baseret på søgeord og adskilt af bindestreger. ( Bindestreger gør webadressen lettere at læse af mennesker og søgemaskiner. ) Du kan også prøve at ændre filnavnet så du ikke bruger titlen, men istedet variationer af et søgeord. Det kan nemlig have stor indflydelse på, hvor den vises i søgeresultaterne. Hvis du ønsker at tiltrække besøgende fra organisk søgning gennem billedsøgning, skal du også bruge dine søgeord for at navngive dine billedfiler – men pas på med at overdrive, det gælder også dine ALT tags.

Brug faktiske søgeord.

Når brugerne ser links og webadresser, får de ofte ud fra webadressen en idé om, hvad den handler om, og det bliver vigtigt at undgå at navngive filerne med tilfældige metoder. For eksempel, hvis brugerne er på udkig efter en hjemmeside om søgeord de er mere tilbøjelige til at klikke på “soegeord.html” end de er til at klikke på en adresse med navnet “?index.phpid=200903127789″. Et godt filnavn er let at forstå og fortæller besøgende hvad de kan forvente fra din webside.

Undgå brugen af specialtegn.

Begræns tegn i filnavnet til små bogstaver a til z, understregninger, bindestreger og tal 0 til 9. Hvis du bruger andre tegn, kan det give problemer med at indlæse siden. Blot ved hjælp af søgeord og ved at undgå specialtegn gavner du din SEO indsats. Søgemaskiner har bruger en kombination af URL, titel, ALT-tags, beskrivelse og indhold til at finde og vise resultater. Så at tage sig tid til at skabe et nyttigt filnavn for dine sider og billeder er en nem måde at forbedre dit websted’s SEO på.

Undgå mellemrum.

Af praktiske årsager vil jeg ikke anbefale at du bruger mellemrum i dine filnavne, og normalt vil det program du bruger sikkert heller ikke tillade du gør det. Men der kan opstå problemer ved at bruge mellemrum i dine webadresser da ikke alle browsere forstår mellemrum.

Start alle dine filnavne med små bogstaver.

Selv om dit operativsystem på din computer godt kan se forskel på store og små bogstaver, ser en server anderledes på tingene. Din computer kan tolke “Htmlfil.htm” og “htmlfil.htm” som den samme fil, mens en webserver vil se to separate filer.

Kortere navne er bedre webadresser.

Selvom du teoretisk kan bruge hundredvis af tegn i din webadresse, hvorfor skulle du så gøre det? Hold dine webadresser, så de ikke kommer over halvtreds tegn: det gør det lettere at få dem vist som links, nemmere at kopiere og indsætte (Det gør behovet for URL forkortelse mindre), og nemmere at huske. Det at have kortere webadresser hjælper også, når du sender dine webadresser til en feed aggregator, nogle af dem har faktisk begrænsning på, hvor mange tegn din webadresse må have. Summa Sumarum: Gør det nemt for dig selv, andre, der arbejder med din hjemmeside og dine besøgende og sørg for at bruge relevante små søgeord adskilt med bindestreger i dine webadresser “og billeder” filnavne. Dit websted vil ikke kun være lettere at navigere på, dele og vedligeholde, men det vil også øge trafikken til dit websted. Så skulle du ikke allerede have gjort dette, så ved du hvad du skal lave nu. Hvis du får brug for hjælp så kontakt os.

Om Dennis H. Narvedsen

Har beskæftiget mig med hjemmesider og optimering til google igennem de sidste 10 år. Arbejder til daglig i et af verdens største search marketing firmaer iProspect som SEO Specialist.

Skriv en kommentar

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)

Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2010 SEO Specialist blogger om SEO. Læs begynder guiden til Google SEOOnline Markedsføring Suffusion WordPress theme by Sayontan Sinha