Julen nærmer sig, hastigt, ja der er kun 5 dage tilbage og hvis der er noget ungerne glæder sig til, ja så er det da på torsdag når de skal åbne deres gaver.
Deres bekymringer går lige nu ikke så meget på, om det bliver hvid jul eller ej, men mere om der er noget de har ønsket sig i pakkerne.
Her kan man jo drage en parallel til søgemaskineoptimering. For hvis der er noget kunderne har til os søgemaskinenørder, så er det da forventninger. Men som med børnene på torsdag, så er jeg slet ikke bekymret, for hverken mine børn eller mine kunder bliver skuffede. Dem der har ventet her sidst på året på resultater, har fået dem. Dem der lige er startet må vente lidt, da søgemaskineoptimering tager tid, men resultaterne skal nok komme, ligesom jeg hver morgen siger til mine børn. Bare rolig julemanden kommer til alle børn.
Skriver mest det her indlæg fordi julen i år, har været anderledes. Syntes kun lige december måned er startet og har slet ikke haft tid til at nyde juletiden som andre år. Det er godt for forretningen men skidt for julestemningen. Imorgen skal jeg ud og købe den sidste, men nok vigtigste gave, nemlig den til min kone. Men medmindre alt går galt så er der styr på den også. Når så det med familien er på plads, så vil jeg gerne lige her på falderebet, sige tak for et fantastisk år. Jeg får nemlig næppe tid imellem jul & nytår til at skrive, så hellere lidt før end aldrig.
Der er sket rigtig mange fantastiske ting, og jeg vil da gerne lige nævne et par stykker af dem.
- Først fremmest er vi flyttet i et dejligt hus i Glostrup. Ungerne elsker det og jeg glæder mig allerede til endnu en sommer med weber grillen.
- Dernæst kommer samarbejdet med 2ndEffect. At arbejde med så seriøse mennesker er altid en fornøjelse og fremtiden ser lys ud.
- Mine trofaste kunder. Tusind tak, at i bliver år efter år må være et tegn på at jeg gør det godt. I skal vide i motiverer mig til at fortsætte og jeg glæder mig til at give jer endnu mere at lave næste år.
Mandag bliver sidste arbejdsdag for mig i år, så har du noget der skal med inden nytår skal du være hurtig.
Jeg takker endnu engang for et herligt år, og ønsker alle mine kunder, mine kollegaer og samarbejdspartnere
Glædelig Jul & Godt Nytår
Måtte lige smide en kommentar da jeg faldt over den her sjove champagne…
Lettisk champagne i elegant plysflaske.
Trods vindrikkeres meget varierende smag vil de fleste utvivlsomt falde for den mousserende vin Rigas Sparkling Wine. Den er fremstillet i Letlands hovedstad Riga efter en original champagne-opskrift og har ved en test hos Vinforum opnået fire af fem mulige stjerner.
Rigas Sparkling Wine, som er den mest populære type af mousserende vine i Letland, udmærker sig ved en frisk smag og en flot gylden farve med indhold af nogle af de fineste europæiske druesorter.
Den er en oplagt gaveidé, eller som værtindegave til nytårsaften.
Kan bestilles hos Lykke Brudekjoler på Tlf. 40 78 37 06 eller 21 12 10 05
Du kan se den på deres facebookside
http://www.facebook.com/pages/Vanlose-Denmark/Lykke-Brudekjoler-konfirmationskjoler/91166871031